Sommerbilledskole

Er du vild med kunst? Kan du lide at male og tegne? Kunne du tænke dig at eksperimentere med kunstneriske genrer? Og har du lyst til at lade dig overraske, inspirere og udfordre af oplevelser med billedkunst?

 Så skulle du melde dig til Esbjerg Kunstmuseums sommerbilledskole – en hel uge med kunst! Hver dag byder vi på nye oplevelser og dialoger i museets udstillinger og det æstetiske laboratorium. Og hver dag går vi efterfølgende i værkstedet og arbejder videre med de ideer, vi har samlet op undervejs, ved at skabe vores egne værker. 

Vi kommer således rundt i hele museet og møder mange forskelligartede kunstværker, der giver anledning til både at arbejde med tegning, collage, maleri, skulptur og lave øvelser, der udfordrer synssansen. Som afslutning arrangerer vi sammen en udstilling med hele ugens produktion og inviterer til fernisering, hvor venner og familie er velkomne.

 

Alder: 8-15 årige

Sted: Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, 6700 Esbjerg

Arrangør: Esbjerg Kunstmuseum

Hjemmeside: https://www.eskum.dk/

 

Tidspunkt

8-10 årige: Mandag den 27. juni - fredag den 1. juli kl. 9.30-14.30

11-15 årige: Mandag den 4. juli - fredag den 8. juli kl. 9.30-14.30

 

Pris: 450 kr. for alle 5 dage

 

Tilmelding: boe@eskum.dk
Udfyld navn, alder, adresse og forældres telefonnummer