Idræt, leg og bevægelse

Idræt, leg og bevægelse for alle, på det lækre grønne område ved Degnevej

 

Er du til idræt, leg og bevægelse, og mangler du nogle at gøre det sammen med, så skal du bare møde op. Her står der hver gang 8-12 friske og sommerklædte(skriggule) aktivitetsguider klar til at sætte i gang.

Hver gang vil der også være 1-2 forskellige idrætsforeninger, som vil give dig mulighed for at prøve lige netop deres idræt. Derudover vil der ind imellem være indlagte overraskelser, så som en kæmpe vand-glidebane, som I allerede vil få mulighed for at prøve, når aktiviteterne startes op den 29. juni.

 

Sted: Det flotte grønne område og læringsmiljø på Degnevej - overfor UC Syd.

Alder: For alle børn og unge fra 6 år. Det er oplagt også at tage sine forældre med, så de kan gå en tur i området/motionere, handle ind eller have eftermiddagskaffen klar, når der er pause. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et pasningstilbud, og at børnene selv skal kunne begå sig i de aktiviteter, der bliver tilbudt.

Arrangør: DGI Sydvest og Aktiv Fritid (SSP, Forebyggelse & Vejledning)

Tidspunkt: Hver eneste mandag og torsdag fra kl. 14.00 - 16.30, i ugerne 27-32.

 

Tilmelding er ikke nødvendig - bare mød op.